Samsung BD-P1000

Bål på farverne
Men det er filmenes billedkvalitet der tæller – og her er ikke en finger at sætte på Samsung. Vi havde desværre ”kun” mulighed for at teste op til 720P og 1080i – hvor der stadig burde være lidt juice tilbage på disken. Men det vi så, var rigtig flot. Vi har nærkigget på S.W.A.T og Legends of Jazz og selvsagt er billedet en del skarpere end normal dvd; 2.073.600 pixel – 1920 x 1080 skaleret til 921.600 pixel – 1280 x 720 versus normal dvd’ens 414.720 pixel. Det giver en fascinerede detaljerigdom, hvor det er faktisk muligt at se variationerne i film-grain på S.W.A.T, forskellige steder i filmen – guf for cinemataster. Men noget der er næsten mere imponerede, er farvegengivelsen. Legends of Jazz er optaget på HD video – og der er så meget bål på farverne, at man skal se det for at tro det.

Alligevel er jeg ikke helt-vildtoverdrevet- hypet-imponeret. For på vores 40” er der ikke på samme måde en verden til forskel i forhold til forrige generation af hjemmeafspillere. Vel er Blu-ray flottere end dvd, men dvd er sindssyg overdrevet meget bedre end VHS. Og opskaleret dvd er slet ikke så ringe endda. Men det er jo ikke Samsungs skyld. Det er det til gengæld, at de er sprunget let hen over lydunderstøttelsen. Blu-ray tilbyder op til otte kanaler ukomprimeret lyd. Men der er kun seks analoge udgange – og hvis man bruger dem, er der ikke mulighed for at kalibrere surrounden med hensyn til afstand.

Og siden SPDIFudgangen ikke kan overføre så meget data, er man henvist til en receiver med HDMIindgang.Det koster at sidde forrest i bussen, og Playstation 3 har de samme funktioner, plus en spillemaskine, plus harddisk, plus internetbrowser og meget andet gejl, til en pris der er et pænt stykke under.

_Nikolaj Sonne