Samsung LE40M87BDX

Samsung surfer videre på den gamle designopskrift og M87 står da også som en latte på en zinkdisk. Eneste afvigelse fra tidligere er, at underkanten nu udgøres af en nydeligt svungen, røgfarvet plexiglasplade, der samtidig står for at refl ektere lyden fra de nedadvendte højttalere. Fjernbetjeningen er også genbrug – og har man set den ene har man set dem alle. Til gengæld er der lys i, så man let kan finde knapperne i mørke.

Menustrukturen er også som den plejer - nydelig men langsom og kun med de mest basale indstillingsmuligheder, uden nogen form for vejledning.

Yder jævnt
Direkte ”ud-af-kassen” yder Samsung-fjernsynet jævnt hele vejen igennem, dog med en klar anmærkning for ringe støjreduktion i billedet. Til gengæld klarer det de-interlacing bedre end gennemsnittet og formår at vise den fulde billedopløsning på skærmen uden for meget slinger. Og så stod Samsung - umiddelbart – for testens fl otteste og mest detaljerede panorering.

En ting, der dog vil skuffe entusiaster er, at, M87 konsekvent nægter at lave 1:1 pixel mapping – gengivelse af det ”rå” billede uden nogen form for skalering - når signalet kommer via komponent-indgangen. Ligesom der i øvrigt er ret få muligheder for at tweake indstillinger på de forskellige billedkredsløb.

De-interlacing disciplinerne er heller ikke Samsungs stærke side og særligt detaljeringen i filmmateriale mangler det sidste, og ligesom de andre deltagere (med undtagelse af Philips) fejler den kadencetest, der afprøver fjernsynets evne til at detektere filmmateriale.

(fortsættes)