Sony Ericsson T650i

Menuerne er klassisk Sony Ericsson, så man skal ikke forvente nogle kvantespring her. Når man klikker rundt i hovedmenuen giver telefonen et lille ryst, så man ikke er i tvivl om man har tryk-ket videre – en fin detalje. Det er ligeledes en detalje, at ikonerne nærmest svømmer frem på skærmen og duver lige så stille.

Brugen er i det hele taget let, for ikonerne er gennemskuelige og det kræver ikke meget tilvænnelse at navigere rundt i T650i. Knapperne er løftet frem i forhold til overfladen, og det giver en behagelig oplevelse: Man skal gøre sig meget umage for at trykke forkert når man skriver eller ringer op.

Man kan godt mærke at Sony Ericsson har slået sig på musikmobiler og prøver at lave en niche for sig selv, for lyden i T650i og det medfølgende in-ear headset er fænomenal. Og det er også lækkert at se på: Små lyttepropper med logoet på, som nærmest forsvinder ind i ørerne, så man blot ser ledningen løbe derop.

Der er også kamera, desværre uden blitz, men med hæderlige 3,2 megapixel og indbygget autofokus. Til gengæld for blitzen er der en LED, så man kan tage billeder i mørke, selvom det mest er symbolsk. Og den kan også morse SOS, hvis man er fortabt i ødemarken, når man har været ude og beundre det nordiske lys. Billederne er lidt til gullige uden justering, hvilket er lidt ærgerligt. Til gengæld kan T650i prale af testens højeste opløsning.

Bluetooth-overførsler fungerer upåklageligt. Det er ikke så hurtigt som på Nokias Luna, men til gengæld er det enormt let at sætte op, i modsætning til for eksempel Prada, der ikke kan finde sit hukommelseskort, hvis man vil overføre musik af den vej.