Sony Ericsson W550i

W550i er lillebror til den højt besungne W800i, der fik en fornem anmeldelse i oktobernummeret af GEAR. Og lillebror er da også langt fremme i bussen på de fleste områder. Udseendet på W550i er en smagssag, og i forhold til de andre er der lidt klassens tykke dreng over Sony Ericsson telefonen. Men designet er gennemført og hvis man bliver træt af den hidsige orange farve kan man skifte til et mere neutralt hvidt cover, som Sony Ericsson har vedlagt i pakken. Derudover virker W550i som en solid og velbygget telefon, fri for knirkelyde og løsagtige knapper.

Tyveknægte
Afspillerdelen som Sony Ericsson – ikke overraskende - kalder ”Walkman” fungerer rigtig godt. Walkman åbnes med en knap i højre hjørne af telefonen og starter hurtigt i forhold til testens øvrige musikmobiler. Menusystemet er logisk opbygget og fungerer gnidningsfrit. Har man prøvet en iPod er man på hjemmebane med det samme, for de to systemer ligner hinanden til forveksling. Det er klokkerent tyveri fra Sony Ericssons side, men det virker.

oooo SOOOOle mi..
En anden smart feature ved W550i er, at musikken automatisk pauses hvis man modtager et opkald og genoptages når det slutter – det fungerer overbevisende. På siden af telefonen er der volumenknap, der også kan bruges til at skifte nummer, når man holder den inde – det virker også når tastaturet er låst - sådan skal det gøres! Derudover er der en play/pause knap og ikke mindre end to højtalere.

Musikmaskine
Lydkvaliteten i W550i er rigtig god. En sammenlignende test på stereoanlægget med gode gamle Dire Straits i cd-afspilleren og en 256kbps mp3 i telefonen, afslørede kun minimale forskelle. Det er imponerende. Det eneste der afholder W550i fra en absolut topkarakter på lydfronten, er en ganske svag baggrundsstøj. Støjen er ikke noget man lægger mærke til, når musikken spiller, og ironisk nok er den klart tydeligst i de hovedtelefoner der følger med i æsken. De er af prop-typen, som man helt bogstaveligt propper ind i kraniet. Det er noget man skal vænne sig til – hvis man vil, for man kan nemt bruge nogle andre, da der er almindeligt mini-jack stik i enden af den ledning der går til telefonen. Proppernes lyd er der ikke noget at udsætte på. Bas, diskant og mellemtone hænger godt sammen og hvis man er til bundtung umf-umf bas, kan man bare indstille det i telefonens equalizer.

Nøgtern software
Den medfølgende software Disc2Phone er der heller ikke noget at udsætte på. Programmet er logisk og overskueligt opbygget og giver mulighed for at rippe cd´er og kopiere mp3-filer fra computeren til telefonen over USB-forbindelse. Hvis computeren har internetforbindelse, sørger Disc2Phone automatisk for at tilføje albumoplysninger til numre der kopieres fra cd. Der er også mulighed for at vælge bitrate på de filer man kopierer – men ikke over 192kbps, og folk med en samling af WMA-filer kan kikke i vejviseren efter hjælp. Det hele kører upåklageligt, om end selve overførslen af filerne er lige sløv nok.

Gennemført - men fedtet
Alt i alt fungerer W550i overbevisende som musikmobil, i sammenligning med testens øvrige. Men der er en slange paradis. Af en eller anden årsag har Sony Ericsson kun udstyret telefonen med 256 megabyte hukommelse – det er lige i underkanten og der er ikke mulighed for at bruge ekstra hukommelseskort. Derfor skal man overveje sit behov nøje, måske nappe en ekstra avisrute og gå efter storebror W800i, der kan udvides med Memorystick hukommelseskort.
(Nikolaj Sonne)