Sony HDR-HC3

Sony var de første herhjemme, der lancerede high definition kamera til ”hjemmebrug”, og HC3 er anden aftapning i Sonys mindste HD-skydere. Selve kameraet er helt traditionelt opbygget, og det mest bemærkelsesværdige er de meget få knapper, der gør det indbydende at tage i hånden og skyde løs. Det er ikke fordi, der er sparet på funktionerne til den entutiastiske amatør. De er bare gemt af vejen i det omfattende menu-system, der betjenes via det berøringsfølsomme display. Dog skal man lade neglene gro – for ”knapperne” på skærmen er lige små nok. Alternativt kan man trykke på ”Easy”-knappen på siden af selve kameraet. Så stilles alle funktioner på idiotsikker, og ikonerne vokser til en størrelse, så selv stangstive festaber rammer i første hug.

Pilfinger
På siden af kameraet sidder en CamControl, der gør, at man lynhurtigt kan få adgang til at justere en af fire valgfrie funktioner; Fokus, hvidbalance, eksponering eller eksponeringskompensation. Ideen er rigtig god – og ”rulle-vælgeren” fungerer lækkert. Desværre begår Sony den samme brøler som på deres Semi-Pro-kameraer PD150/170 – og placerer knappen lige der, hvor displayet vipper ud, så knappen bliver umulig at betjene uden at klappe displayet væk først.

Skarpe skudbr> Billedkvaliteten på Sony HDRHC3 er utrolig, hvis man kommer direkte fra DV. Billedet er spækket med fine detaljer, og kører man ud via den digitale HDMI-forbindelse, ved man pludselig, hvorfor man formøblede friværdien på en ordentlig fladskærm. På vores indendørsoptagelser, hvor lyset var en – for et videokamera – vanskelig blanding af kontor-neon og dagslys, fremstod hudtonerne på den gennemsnits- vinterblege redakteur dog en anelse røde og mudrede, sammenlignet med Canon HV10 (og de faktiske forhold). Og den rødlige tendens bliver værre, når mørket falder på og man filmer i en almindelig oplyst dagligstue om aftenen. Udendørs i fuld dagslys er der dog ikke meget at komme efter – Sony HDR-HC3 gør det rigtig flot. Billedstabiliseringen fungerer udmærket – særligt noget man lægger mærke til når man har zoomet godt ind. Men fokushastigheden er middelmådig. Det betyder, at der går op i mod halvandet sekund inden billedet er helt skarpt, hvis man går fra helt nær til helt fjern, mens der er zoomet helt ind.

Lige over stregen
Lyden fra den indbyggede mikrofon er acceptabel – men så heller ikke mere. Der mangler en del luft i toppen af lydbilledet, og kameraets egenstøj er hørbar. Og selvom der er tale om en stereomikrofon, er rumfornemmelsen fraværende. Indbyggede mikrofoner har alle dage været ringe, og denne er ingen undtagelse. Samlet set er Sony HDRHC3 et imponerende kamera, hvis man sammenligner med ”almindelige” DV-kameraer. Men selvom billedet i mange henseender er utroligt flot, er det ikke helt så godt som Canon HV10. Der hvor Sony henter pointene er på HDMI-forbindelsen, den lange batteritid og den håndvenlige ergonomi.

_Nikolaj Sonne