Ugobe Pleo

Hvad er det med robotter, som gør, at vi fascineres sådan af dem? Vi glædes over R2-D2, skræmmes af Terminator og drømmer om vores egen personlige robot; en drøm som Sony virkeliggjorde for de velbeslåede i 1999, da de sendte robothunden Aibo i butikkerne.

Siden har Sony hevet stikket ud af Aibo, men en ny robo-ven har set dagens lys: Pleo.

Pleo er en kopi af en en-uge-gammel Camarasuarus. Den er fyldt med tandhjul og sensorer, der hjælper den med at ”se” verden, og en processor, der giver den ”personlighed” og skal gøre robo-dinoen til den perfekte legekammerat.

Robotten har runde former, store blå øjne og så er den belagt med blød gummi, der skal gøre den behagelig at røre ved og nem at holde af. Der er heller ingen knapper, man skal trykke på, for at kommunikere med Pleo. Bortset fra tænd/sluk-knappen.

Knapperne er i stedet skiftet ud med trykfølsomme paneler, der reagerer ved den mindste berøring. Når man aer Pleo under hagen, strækker den hals og munder ud i en liflig sang. Løfter man den op i halen, skriger den hjerteskærende.